Kunstgræsbane

Benyttelse af kunstgræsbane i DGI Huset Panteren

Tilsyn under træning og kampe påhviler den leder af holdene, som har fået tildelt banerne. Banerne må kun benyttes til det formål, hvortil de er stillet til rådighed. DGI Huset Panteren kan efter skriftlig varsling inddrage tilladelsen til at benytte udendørsidrætsanlæg, hvis det gentagne gange konstateres, at anlæggene ikke udnyttes i rimeligt omfang eller til andet end den/de aktiviteter, der er søgt om. Overtrædelse af nedenstående regler kan medføre inddragelse af tilladelse til brug af banen.

Der er via hovedindgangen adgang til to omklædningsrum, et til herrer og et til damer, med bænke, skabe og fire brusere. Medbrug selv hængelåse til skabe. Der er ikke adgang til omklædningsrum med udendørs sko. Fodboldstøvler og andre sko skal være børstet helt rene, før hovedindgangen benyttes. Omklædningsrummene skal efterlades i opryddet stand. Papirkurve, affaldssække m.v. skal benyttes. Da der er andre daglige brugere i huset, børn, unge og voksne, er det ikke tilladt at indtage alkohol i omklædningsrummene.

Opvarmning hører ind under den bestilte tid og skal foregå på arealet bag målet.

Efter træning eller kamp skal porten låses og lyset slukkes. Lyset slukker automatisk kl. 22 i henhold til lokalplansbestemmelser.

Specielt omkring vejrforhold:

Falder der større mængder sne i løbet af natten, som kræver at banen skal ryddes, kan det blive nødvendigt at aflyse den/de første tider den efterfølgende dag uden varsling. Der opfordres til at klubberne selv holder sig orienteret om vejrforhold og om aflysninger via DGI Huset Panterens hjemmeside og facebookside.

Regler for anvendelse af kunstgræsbanen

  1. STOP!!! – Hvis banen er dækket af sne, må den under ingen omstændigheder benyttes.
  2. Fodboldstøvler og sko skal børstes rene inden banen betrædes.
  3. Der må kun anvendes fodboldstøvler med gummiknopper, metalknopper må ikke anvendes
  4. Der må ikke smides affald, tyggegummi, sportstape, hårnåle, glas, papir mm. på kunstgræsbanen.
  5. Mad og drikkevarer må ikke medbringes på banen.
  6. Rygning er ikke tilladt, ligesom det ikke er tilladt at have åben ild på banen
  7. Der må ikke opsættes stole, bænke eller lignende på kunstgræsarealet.
  8. Dyr er ikke tilladt at medbringe på kunstgræsarealet.
  9. Mål eller lignende må ikke slæbes hen over banen, men skal køres på hjul eller bæres.
  10. Ved træningens ophør skal målene sættes på plads, og banen være ryddet for kegler, bolde mm.
  11. Motoriserede køretøjer, cykler, barnevogne mm. må ikke anvendes på banen

Brug i øvrigt den sunde fornuft, pas på kunstgræsbanen, den skal holde i mange år.

(Hent som PDF)

   kunstgraesbane_11 kunstgraesbane_07

DGI Huset Panteren

Solbakkevej 42-56
4760 Vordingborg
Tlf: 23 45 30 03
mail@dgihusetpanteren.dk
CVR: 36714832

Svømmehallen


DGI Huset Panteren

Chr.Richardtsvej 39
4760 Vordingborg
Mobil 55 36 49 07
egon.rasmussen@dgi.dk

DGI Huset Panteren – Puls, pote og plads til alle - Samlingspunktet for kultur, idræt, uddannelse og erhverv i Vordingborg Kommune.

DGI Huset Panteren – Puls, pote og plads til alle

Samlingspunktet for kultur, idræt, uddannelse og erhverv i Vordingborg Kommune.